Historisk arkiv

Erklæring fra EU-formandskabet om kupforsøget i Den Centralafrikanske Republik (30.10.02)

Historisk arkiv

Publisert under: Regjeringen Støre

Erklæring fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om kupforsøget i Den Centralafrikanske Republik (30.10.02)

Den Europæiske Union fordømmer på det skarpeste det nye forsøg på statskup i Den Centralafrikanske Republik og beklager de tab af menneskeliv, som det har medført. Den Europæiske Union bekræfter på ny, at den tilslutter sig Den Afrikanske Unions principper, hvorefter enhver form for voldsanvendelse for at opnå politiske forandringer fordømmes.

Den Europæiske Union opfordrer oprørssoldaterne til at nedlægge våbnene. Den Europæiske Union anmoder indtrængende landene i området om at respektere Den Centralafrikanske Republiks suverænitet og ukrænkelighed. Den Europæiske Union opfordrer navnlig nabolandene til at overvåge centralafrikanske statsborgeres aktiviteter med henblik på at hindre dem i at gennemføre destabiliserende aktioner fra deres områder.

Den Europæiske Union opfordrer alle centralafrikanere til fortsat at arbejde for forsoning og national genopbygning og opfordrer alle de politisk ansvarlige til straks at genoptage den politiske dialog. Den Europæiske Union minder om de bestemmelser, som blev vedtaget på statschefernes topmøde den 2. oktober 2002 i Libreville, og går ind for, at de hurtigt gennemføres.

De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet og de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tilslutter sig denne erklæring.