Bedre løsninger på fælles udfordringer

Jeg tilhører den første generation af europæere der efter Den 2. Verdenskrig er vokset op uden at opleve krig mellem de europæiske stormagter. Det er med det europæiske samarbejde lykkedes at binde tidligere ærkefjender tæt sammen gennem et forpligtende samarbejde om fælles udfordringer. Og det er præcis det det europæiske samarbejde drejer sig om: at bekæmpe nationalisme og snævre nationale interesser for i stedet arbejde sammen om fælles udfordringer. 

Jeg startede selv mit politiske virke som glødende EF-modstander. Men et stærkt engagement i miljøpolitik og internationalt samarbejde samt fra 1979 erfaringer som medlem af det danske Folketing overbeviste mig om nødvendigheden af et forpligtende europæisk samarbejde.

De multinationale virksomheders indflydelse bevæger sig i dag ud over landegrænserne. Den politiske styring og muligheden for opstilling af spilleregler på det private marked er ikke længere troværdige på nationalt plan. Et mere forpligtende samarbejde giver mulighed for at tvinge virksomhederne til at tage et større socialt og miljømæssigt ansvar.

Skabelsen af nye arbejdspladser, løsningen på de store miljøudfordringer og tæmning af kapitalens stadig mere dominerende indflydelse på samfundsudviklingen kender kun en vej: en udvidelse af demokratiet gennem et tættere og mere forpligtende europæisk samarbejde! Nationale tiltag på disse områder kan nok bidrage lidt, men i forhold til opgavernes karakter og størrelse kan det kun blive noget supplerende, ja, vel egentlig kun noget sekundært. Et velfungerende europæisk samarbejde er en del af løsningen -  og ihvertfald ikke en del af problemet!

Det europæiske samarbejde skal betragtes som en tilbygning til det danske demokrati

Det europæiske samarbejde skal betragtes som en tilbygning til det danske demokrati, der gør det muligt at løse fælles udfordringer såsom global opvarmning, forurening, bekæmpelse af kvindehandel og sikring af fred og stabilitet. Altsammen udfordringer vi kun kan løse i fællesskab.

Med udvidelsen af det europæiske samarbejde med 10 nye medlemslande i 2004 og senest med optagelsen af Rumænien og Bulgarien er det blevet bydende nødvendigt med et sæt nye spilleregler for at få samarbejdet til at fungere mere smidigt. Hovedformålet med den nye EU-traktat er at gøre EU mere beslutningsdygtig og demokratisk.

En ny EU-traktat skal sikrer bedre løsninger på fælles udfordringer

Den nye EU-traktat lever i det store og hele op til denne målsætning. EU-parlamentet bliver styrket gennem en udvidelse af den fælles beslutningsprocedure således at EU-parlamentet bliver Ministerrådets medlovgiver på næsten 50 nye politikområder. De nationale Parlamenter bliver inddraget hurtigere i den politiske proces og får mulighed for at bremse den hvis de mener en lov krænker nærhedsprincippet. Denne hurtige inddragelse kan også betyde at de gennem deres egen regering kan få indflydelse på Rådets arbejde - men det forudsætter selvfølgelig at parlamentarikerne selv gider. Samtidig fastholdes det såkaldte borgerinitiativ fra Forfatningstraktaten. Borgerinitiativet indebærer at EU’s borgere kan opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag inden for et givet politikområde hvis mindst 1 million af EU’s ca. 488 millioner borgere støtter op om initiativet.

EU skal udvikles til en troværdig global aktør. Europas nationale og kulturelle mangfoldighed er et aktiv for et demokrati, hvor borgerne føler sig hjemme samtidig med, at de har mulighed for i fællesskab at arbejde for bæredygtig udvikling, retfærdighed og menneskerettigheder i hele verden.

Hvor når opdager nordmændene selv hvad der foregår lige om ørerne på dem?

Vi savner Norge i EU! At Norge selv accepterer at Rumænien og Malta har langt mere at skulle have sagt over f.eks. Norges erhvervspolitik end Norge selv, er ubegribeligt. For os andre er det direkte skadeligt at vi ikke har et progressivt land som Norge med i den politiske beslutnigsproces. Hvor når opdager nordmændene selv hvad der foregår lige om ørerne på dem?