En veteran takker av

Danske Jens-Peter Bonde er en av seks som har sittet i Europaparlamentet siden 1979. Sist uke annonserte han at han trekker seg fra parlamentet, og i denne artikkelen oppsummerer han sine nesten 30 år som EU-kritisk europaparlamentariker.

Vi er seks kolleger tilbage fra det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979. De fem blev valgt om søndagen. Jeg blev valgt om torsdagen, så det er den rigtige veteran, som forlader Europa-Parlamentet på EU’s fødselsdag den 9. maj i år.

En ny europæisk dagsorden fra 1992
Den 2. juni 1992 var mit livs aften. Ingen troede, at det var muligt at forkaste Maastricht-traktaten, da de fleste politiske partier, politikere og medier propaganderede for et ja.

Jeg deltog i stiftelsen af JuniBevægelsen i august 1992 efter den meget vellykkede folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten. Vi havde flertallet af vægerne bag os og etablerede en europæisk dagsorden med åbenhed, nærhed og demokrati, som vi forkortede ÅND. Mange efterfølgende reformer i det europæiske samarbejde har udgangspunkt i det danske nej

Den gang var Kommissionen interne telefonbog et hemmeligt dokument ligesom i Sovjetunionen. Det lykkedes os at få Kommissionens daværende formand Jacques Santer til at offentliggøre den.

Dagsordener for og referater fra kommissionsmøderne forelå kun på fransk og var strengt hemmelige. Vi fik den daværende formand Romano Prodi til at sætte dem på nettet.

Indtil for nyligt omtalte seriøse bøger nogle hundreder hemmelige arbejdsgrupper under Kommissionen. I 2004 fik jeg den fuldstændige såkaldte Bonde-liste med 3.094 arbejdsgrupper fra Kommissionens formand José Barroso.

Listen fik mit navn som øgenavn, fordi Kommissionens medarbejdere troede, at jeg var det eneste underlige medlem af Europa-Parlamentet som krævede åbenhed omkring arbejdsgrupperne. I sidste ende fik vi også enighed i Budgetkontroludvalget om også at kræve navnene på medlemmerne.

Kommissionen var nødt til at give efter, da de ellers selv ville være nødt til at betale rejseudgifterne. Fra næste år vil vi have en database med navnene på tusindvis af rådgivere i de hidtil hemmelige grupper, ligesom modtagerne af landbrugsstøtte vil være tilgængelig på nettet.

Disse sejre - og mange andre, som jeg har skrevet om i min bog “Transparency” - har deres udgangspunkt i det overraskende danske nej i 1992. En række reformer er siden blevet vedtaget, særligt efter det franske og nederlandske nej til forfatningen i 2005.

Resultaterne viser, at græsrodsarbejdet i Europa sammen med en kritisk og konstruktiv deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde kan skabe virkelige fremskridt. Selv om vi stadig har mange uløste problemer omkring åbenhed, navnlig i Rådet, har EU ændret sig radikalt gennem mine 29 år i Europa-Parlamentet.

Fra ledende svindlere til bedrageribekæmpere
Når jeg deltog i møder i Formandskonferencen tilbage i 1979, gik gruppeformændene i spidsen med fråds af skatteydernes penge. De fik stillet bil og chauffør til rådighed, og derefter indkasserede de rejsegodtgørelser for de samme rejser.

To gange om året har jeg foreslået en ganske enkel reform at rejsegodtgørelserne. Betal de faktiske udgifter i stedet for en skjult ekstraløn i form af rejseoverskud. I de første 20 år nåede vi aldrig op på 100 stemmer for ændringsforslaget. Fra næste valgperiode er problemet løst. Vi vandt i sidste ende, og i de seneste 10 år har gruppeformændene stået i spidsen for at rense op i moradset i stedet for at lempe skatteydernes penge ned i deres egne lommer.

Det har derfor været meget frustrerende for mig at konstatere en tilbagevenden til fortidens synder med den seneste skandale omkring sekretariatsgodtgørelsen. De to store grupper PSE og PPE-ED samt UEN vil ikke offentliggøre en intern revisionsrapport. De skjuler snyderiet og får dermed alle seriøst arbejdende EP-medlemmer til at ligne medskyldige. De nægter at udlevere oplysninger om udgifterne til ombudsmanden og gør det umuligt for Parlamentet at kræve en pletfri forvaltning i Kommissionen og andre EU-organer, når vi ikke kan gøre rent hos os selv.

Gruppeformand i halvdelen af min tid
Jeg har været gruppeformand i mere end halvdelen af mine 29 år i Europa-parlamentet, enten som medformand i en teknisk gruppe eller en EU-kritisk gruppe som Gruppen for Uafhængighed og Demokrati, som jeg er leder af i dag. Vi er den mindste gruppe med 24 medlemmer.

Min gruppe har ofte været tungen på vægtskålen, når Formandskonferencen har været delt om politiske spørgsmål. Sammen med vore venner i den såkaldte tværpolitiske inter-gruppe SOS Demokrati har vi været i stand til at udpege Parlamentets formand i de perioder, hvor de to største grupper ikke indgik en studehandel som i denne valgperiode, hvor socialdemokraterne fik de første 2½ år, mens de sidste 2½ år gik til den tyske CDU-politiker Hans-Gert Pöttering.

Jeg har været i opposition i Parlamentet i mange år på en høflig men bestemt måde, kritisk men konstruktivt. Jeg har respekteret mine modstandere, og de fleste af dem har også respekteret mig. Europa-Parlamentet har været en god arbejdsplads, og jeg har ingen personlige fjender. Jeg har forsøgt at arbejde som vores nationale leder fra Nordslesvig, Hans-Peter Hanssen, som arbejdede sammen med - og ikke imod - sine tyske kolleger i den tyske Rigsdag før genforeningen med Danmark. Han drak og spillede kort med dem. Det har jeg dog ikke gjort.

Jeg har også brugt den nu 80 år gamle men stadig aktive Karl-Otto Meyers arbejde i Delstatsparlamentet i Kiel som inspiration. Han var leder af det danske mindretal og repræsenterede den skandinaviske model midt i Tyskland - kritisk og konstruktivt - i mange år.

De riges klub
Jeg var medstifter af Folkebevægelsen (mot EU, red.anm.)  i 1972 og arbejdede for at forhindre dansk medlemskab af det, vi dengang kaldte “de riges klub”.  Vi ønskede et Europa for både rige og fattige, øst og vest. Jeg skiftede holdning, efterhånden som EU blev udvidet. Først med de fattige, tidligere fascistiske lande Grækenland, Spanien og Portugal. Derefter med Sverige, Finland og Østrig. Og endelig med 10 forhenværende kommunistiske lande samt Malta og Cypern.

I dag er EU det sted, hvor Europa forenes, og som mange europæiske lande ønsker at blive medlem af. Jeg har skiftet holdning fra udtræden til reform. Jeg er stadig kritisk over for det manglende demokrati i EU, ikke mindre, men mere kritisk, jo mere jeg lærer og finder ud af bag scenen. Men jeg er også overbevist om, at det er det eneste reelle Europa, som vi kan få og må reformere med åbenhed, nærhed og demokrati.

Vi er også nødt til at ændre tendensen til totalharmonisering hen imod et mere fleksibelt samarbejde på grundlag af fælles minimumsregler, som giver medlemsstaterne mere frihed til at fastsætte højere normer for miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, sikkerhed, arbejdshygiejne og -miljø, dyrevelfærd og samfundsmæssig og kulturel mangfoldighed.

Jeg vil fortsætte min kamp for reformer, men snart fra en anden plads.

JuniBevægelser i andre lande
Jeg er foreløbig formand for vores europæiske parti EU-Demokraterne. Vi holder vores kongres i København den 4. april. Hvis jeg bliver valgt til formand, vil jeg bruge det næste år til at hjælpe til med at etablere JuniBevægelser eller lignende bevægelser i andre lande. Formålet er at få flere mandater til EU-kritiske lister, som vil arbejde kritisk MEN KONSTRUKTIVT i det nye Europa-Parlament efter valget.

Jens-Peter Bonde overlater plassen i Europaparlamentet til Hanne Dahl. Foto: Junibevægelsen.

Færre rejser og mindre administration
Jeg agter også at ophøre med det meste af mit rejseliv for at tilbringe mere tid hjemme med familien. Jeg har arbejdet 100 timer om ugen i det meste af mit liv og ca. 80 timer om ugen de sidste år. I alt må jeg have præsteret 3 normale arbejdsliv.

Skyggesiden er en sukkersyge siden folkeafstemningen i 2000 om euroen (vi vandt igen!). Den gennemsnitlige levetid for medlemmer af Europa-Parlamentet er 68. Ved at gå nu har jeg også besluttet ikke at bidrage til at sænke dette tragiske gennemsnit yderligere. Jeg vil afsætte mere tid til cykling, fitness, svømning og vægttab gennem en sundere og mere regelmæssig diæt.

Et nyt europæisk sundhedsinitiativ
Efter det franske og nederlandske nej til forfatningen er det blevet meget nemmere for mig at opnå resultater i Europa-Parlamentet. Det er lykkedes os at få Kommissionen til at give Danmark og Østrig tilladelse til at forbyde miljøødelæggende F-gasser, og det er lykkedes os at fastholde forbuddet mod pesticider i grundvandet og transfedtstoffer i levnedsmidler.

Endelige har jeg fået opbakning fra samtlige koordinatorer fra de forskellige politiske grupper bag et nyt europæisk sundhedsinitiativ. Vi opfordrer blandt andet Kommissionen til at tage skridt til en radikal ændring i landbrugspolitikken ved at forbyde alle tilskud til sukker og fedt osv.

I mit næste liv vil jeg også arbejde (frivilligt) for nogle af sundhedsorganisationerne for at give os alle en sundere livsstil.

Farvel – og på gensyn.

Av Jens-Peter Bonde, medlem av Europaparlamentet siden 1979, JuniBevægelsen Danmark.

(En lengre utgave av denne artikkelen er tilgjengelig på Junibevægelsens nettside.)

Eksterne lenker