Historisk arkiv

Fungerende statsminister Jørgen Vogt

Kong Carl XIV Johans trontale 1828 og beretning om rikets tilstand

Historisk arkiv

Publisert under: Regjeringsperiode før 1935

Utgiver: Statsministerens kontor

Kong Carl XIV Johans trontale 1828 og beretning om rikets tilstand.
Trontalen opplest av førstestatsråd Jonas Collett og beretningen om rikets tilstand opplest av statsråd Nicolai Krog, etter at stattholder Baltzar von Platen på Kongens vegne hadde erklært det 3. overordentlige Storting for åpnet.
Stortinget, 21. april 1828.

Kilde: www.stortinget.no

 

Transkribert versjon av trontalen:
Kilde: http://virksommeord.uib.no/taler?id=2684
Gode Herrer og Norske Mænd!

I ere sammenkaldte, for at overveie Gjenstande, der paa det Nøieste vedkomme Statens Tarv og Bedste. Disse Gjenstandes paatrængende Vigtighed har alene kunne bestemme Mig til, at føie en Foranstaltning, som for Nationen vil medføre Udgivter, hvilke Jeg havde ønsket kunde undgaaes. Men naar der er Spørgsmaal om, at bevare Uforkrænkeligheden af de, Samme ved Grundloven af 4de November 1814 hjemlede Rettigheder, har Min Omhue for dennes strænge Iagttagelse ikke tilladt Mig at oppebie det ordentlige Storthings Sammenkomst, og Jeg har troet, at vi ikke længere kunne udsætte den Tidspunct, da vore vigtigste Love bør bringes i Harmonie med Grundloven.

Siden det ordentlige Storthings Opløsning ere vore politiske Forhold forblevne uforandrede. Alle fremmede Magter vedblive, at give Mig Beviser paa deres Venskab og Tillid.

Underhandingerne med Preussen have havt det heldige Udfald, som jeg ventede og tilkjendegav ved Aabningen av sidste Storthing. En handels- og Reciprocitets-Tractat, lige gavnlig for begge Stater, er afsluttet og ratificeret.

Seiladsen paa det sorte Hav er aabnet for de forenede Rigers Flag uden Forkjøbsret for den Ottomanniske Port. Ingen Clausul i den herom afsluttede Convention kan foranledige Hindringer for dens Udførelse, og Jeg haaber, at de nuværende Tvistigheder i Orienten ikke ville vorde tilstrækkelige Bevæggrunde for den Ottomanniske Regjering, til at handle imod denne Convention.

Ratificationerne af en med de forenede Nordamericanske Stater afsluttet Handels-Tractat ere nylig blevne udvexlede i Washington. I ville sikkerligen med Glæde erfare, at Hindringerne for Handelens Fremme mellem os og dem ere hævede.

Den for kort siden St. Petersburg undertegnede Handels-Tractat mellem de forenede Riger og Russland skal i sin Tid blive Storthinget forelagt, efterat Udvexling af Ratificationerne har fundet Sted. Denne Tractat, bygget paa gjensidig Tillid, tilbyder den Norske Skibsfart nye Fordele og virkelige Lettelser.

Underhandlinger om en Handels-Tractat med Brasilien ere indledte. Jeg beskjæftiger Mig med at forberede de forenede Rigers Skibe den frie Udgang til de øvrige Americanske Staters Havne og de Lettelser, som allerede for 6 Aar siden fra vor Side ere dem tillagte.

Adskillige Forslag til Love ville vorde Eder forelagte til Grandskning. Det Første angaaer den Ansvarlighed, som, efter Grundlovens 36de § paaligger Statsraadet i Administrations-, Høiesteret i dømmende og Storthingets Medlemmer i Lovgivnings-Anliggender. Det andet Forslag angiver de Former, hvilke ifølge Grundlovens §§ 50 til 64 skulle iagttages, paa det at Valgene kunne skee med den Eensformighed, der ene kan indgyde den Tillid, Folket bør have til de valgte Repræsentanter. Den tredie naadigste Proposition, der vil blive Eder forelagt, har til Hensigt, overeensstemmende med Grundlovens § 109, dens Aand og dens Bogstav, at forpligte enhver Statens Borger til at værne om sit Fædreneland. De nuværende Afvigelser skulle ophøre, naar Forpligtelsen bliver eens for Alle, og naar de Byrder, som den active Tjeneste i Armeen medfører, ei paalægges Landboerne alene.

Erfaring har viist, at den circulerende Seddelmasse er langt fra at fyldestgjøre Handelens, Agerdyrkningens og de øvrige Næringsgrenes Fordringer og Behov. Den nærværende almindelige Standsning af alt hvad, som griber ind i productiv Omsætning, fordrer, at Statsstyrelse og Lovgivning træffe Foranstaltninger, der kunne give Producenterne Haab om, med nogen Fordeel at afsætte deres Producter. Det Forslag, som i denne Henseende skal blive Eder forelagt, vil opfylde denne Hensigt.

Enhver constitutionel Stats Tilværelse er grundet paa Ligevægt mellem dens Magter; den Regjering, der undlader at opretholde denne Ligevægt, udsætter sit Land for, at see de for fælleds Interesse stiftede Indretninger kuldkastede; - denne Interesse indskrænker sig ikke til enkelte Individer, men den omfatter andre mere ophøiede Gjenstande, der staae i den nøieste Forbindelse med Nationalitetens Vedligeholdelse, National-Æren og Regjeringens Kraft; disse dens fornemste Støtter bestaae ikke, uden at Lovene vorde overholdte, hvilke kun retteligen paa een Maade fortolkes, nemlig bogstaveligen. Mine Pligter som Konge tillade Mig ikke at antage, hvad heller ikke Nationen har antaget, at ethvert Storthing, efter eget Forgodtbefindende, skulle kunne anvende Grundloven.

Hverken Jeg eller Nationen kunne tillade, at en i større eller mindre Grad oplyst Rigsret, saaledes som det kunde synes, at man har villet forsøge, skulde kunne kuldkaste de Garantier, hiin Act indeholder. De Lovforslag, som nu skulle blive Eder forelagte, befæste disse Garantier, fra hvilke hverken Jeg eller Min Regjering ligesaalidet bør afvige, som derfra tilstede nogen Afvigelse. Følger Eders Overbeviisning ved at gjennemgaae disse Forslag.

De Sager af høieste Vigtighed, der vedrøre den politiske Forfatning, Retspleien, den administrative Forvaltning og Finantserne, lade sig kun efterhaanden ordne og udvikle. Vi have allerede følt de heldbringende Følger af saadanne successive Fremskridt.

Naar vi overveie alt det, som vi have vundet, siden Grundloven af 4de November, maae vi erkjende, hvilke overordentlige Anstrængelser, man har maattet anvende, og de Hindringer, Jeg har maattet overvinde, for at forskaffe Norge, dets vilkaarlige Lovgivning uagtet, den Uafhængighed og den Lykke, hvoraf det nu er i Besiddelse. Men for endmere at befæste denne Uafhængighed og denne Lykke, er det nødvendigt, at Regjeringen og National-Forsamlingen udmærke sig ved retfærdige Love; og, for at naae dette Maal, stoler Jeg med Tillid paa Folkets prøvede Klogskab og paa Storthingets trofaste Medvirkning.

Nationen sætter Lid til Mine Bestræbelser for dens Lykke, og erkjender den mærkelige Forbedring af dens Stilling, som er fremvirket siden Foreningen med Sverige. Den forlanger kun, roligen at nyde godt af den Frihed, som den har erhvervet og som lovmæssigen støtter sig paa de Rettigheder, Jeg har tilstaaet den. Jeg tvivler ikke om, at jo samtlige Storthingets Medlemmer ville understøtte deres Committenters Ønsker, og forene sig om at fremme Mine faderlige Hensigter. En lykkelig Overeensstemmelse i Tanker og Villie skal slutteligen befæste de to Scandinaviske Rigers Fremtids Vel.

I Kraft af Grundlovens 74de § erklærer Jeg herved det overordentlige Storthing aabnet.