Historisk arkiv

Erklæring fra EU-formandskabet om parlamentsvalget i Togo (05.11.02)

Historisk arkiv

Publisert under: Regjeringen Støre

Erklæring fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om parlamentsvalget i Togo (05.11.02)

Den Europæiske Union har med bekymring fulgt forløbet af parlamentsvalget i Togo den 27. oktober 2002.

Selv om valget forløb uden episoder, er betingelserne i Lomé-rammeaftalen ikke blevet overholdt under forberedelsen af valget, og de oppositionspartier, der har undertegnet denne aftale, deltog ikke i valget. Den Europæiske Union finder på den baggrund, at valget ikke fremmer den togolesiske dialog. Den mangelfulde troværdighed ved forholdene ved valget, fremmer ikke en løsning på den politiske krise i Togo.

Den Europæiske Union råder de togolesiske myndigheder og alle oppositionspartier til at sørge for, at alle uanset politisk holdning kan tilkendegive deres mening under næste valg og deltage på de bedste betingelser med hensyn til gennemsigtighed og uafhængighed.

De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern, Malta og Tyrkiet og de EFTA-lande, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, tilslutter sig denne erklæring.