Erklæring fra EU-formandskabet vedrørende Burma/Myanmar (28.10.02)

Erklæring fra formandskabet på vegne af Den Europæiske Union vedrørende Burma/Myanmar (28.10.02)

Erklæring fra formandskabet på vegne af Den Europæiske Union om en erklæring fra de central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern og Malta samt EFTA-landene Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, om forlængelse af gyldigheden af den fælles holdning vedrørende Burma/Myanmar.

De central- og østeuropæiske lande, der er associeret med Den Europæiske Union, de associerede lande Cypern og Malta samt EFTA-landene Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, erklærer, at de tilslutter sig målene i fælles holdning 2002/.../FUSF, som Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 21. oktober 2002 på grundlag af artikel 15 i traktaten om Den Europæiske Union om forlængelse af gyldigheden af den fælles holdning vedrørende Burma/Myanmar. De vil sørge for, at deres lands politik er i overensstemmelse med denne fælles holdning.

Den Europæiske Union noterer sig dette tilsagn og udtrykker sin tilfredshed hermed.

Se også vedlegg: Felles holdning om Burma/Myanmar