Høringssvar fra Person som ikke har oppgitt navn

Referanse: 103140

Dato: 09.02.2021

Jeg modsætter mig på det stærkeste denne lov.
Den krænker på det groveste min ret til familieliv, eftersom hele min familie bor i Danmark, og derfor, må forståes, er "utlendinge" i jeres optik.
I har allerede holdt dem ude længe nok. Og ikke nok med det, nu holder I også os inde her.
At I overhovedet overvejer en sådan lovgivning er absurd når Norge er et land fyldt med mennesker der har familie og kære i udlandet. Har I nogen som helst ide om hvordan det føles igen og igen og igen at blive frarøvet muligheden til at se dem? Svaret til det spørgsmål må være nej.
Hvor er jeres næstekærlighed? Jeres medmenneskelighed? Hvad blev der af det skandinaviske Broderskab? Af Schengen samarbejdet? Åbne grænser? ER Norge virkelig et så egoistisk land der kun tænker på den mentale sundhed til sine "rene"-norske borgere? Er alle os med familie i udlandet bare andenrangs borgere hvis mentale tilstand i ikke bryr jer noet om?? Tænk engang. Er så dybt dybt skuffet at det gør ondt helt ind i hjertet.

I taler om at "nå kan de klemme igen på gamlehjem" - men hvornår får VI lov at klemme vores gamle som tilfældigvis bor i et andet land?
I taler om "prioritering af børn og unge først" - men hvornår får mine børn lov til at se sine meget savnede bedsteforældre, onkler og tanter? Hvornår kommer I forbi og forklare børn der græder af savn og sorg at det må de lige vente med, for de er ikke ægte norske? Anden årsag er der jo ikke.
I taler om arbejdere og importsmitte, hvorfor skal det, at I ikke kan få styr på den del (lobbyisme af værste skuffe) gå ud over helt almindelige familier der bare savner deres kære?
I taler om at "vi må vente lidt med sydenferien" hvorfor skal familiebesøg sidestilles med charterrejser?

Hvis I i samme ombæring fortsætter med krav om karantænehotel er det defacto det samme som et indrejseforbud for mange af vores kære. Der er ingen i vores familie der har råd til 10 dages ekstra "ferie" på koronahotel, til 10.000 kroner de selv skal betale. Jeg ved der er mange mange mange der er i samme båd. Vi er mange der ikke lige har en ekstra hytte eller bolig eller elstra køkken(!?) til rådighed. Noget der måske kommer som en stor overraskelse for alle "ægte" nordmænd.

Med de her tiltag og love, føles det faktisk som at blive jagtet ud af hvad man førhen så som sit elskede land. Nu føles her stort og koldt og fremmedfjendsk. Bra jobbet Norge. Bra jobbet... 💔