Høringssvar fra Signe Mortensen

Jeg har tabt kæben et par gange under denne sag, for jeg forstår ikke, at man kan finde mening i at forskelsbehandle.

Én ting er karantæne og smitteværn, men dette handler ikke længere om potentiel smitte. Hvis det gjorde det, ville man have valgt, at ingen skulle ind i landet uden karantænehotel. Vælger man først, at nogen kan tage hjem til ægtefællen eller forældrene og være i karantæne, tænker man ikke længere på smitte.

Og så må jeg lige pointere en ting: Corona opstår jo ikke bare pludseligt mellem mennesker. Enten har man det, eller også har man det ikke. Forlanger man en test, og den er negativ, bør folk ikke behandles som spedalske af ren princip. Vi er jo ikke automatisk giftige for hinanden. I en tv-debat forleden sagde direktøren fra helsedirektoratet faktisk også selv noget a la: "Der er ingen smitteværnslogik, det handler om at sætte en grænse".

De studenter, der får lov at være i karantæne "hjemme" (selvom de faktisk bor i Danmark, og måske ville have haft egen lejlighed i Norge, hvis de faktisk boede i landet), smitter ikke mindre end arbejdstagere, hvis de nu har corona. Det samme gælder dem, der har bopæl i Norge og kan tage hjem til kæresten, manden, konen eller familien. De kan altså smitte de andre i husstanden, mener jeg.

Misforstå mig ikke... Det er fint med karantæne og fint at kunne holde den i private rammer, men har man først åbnet for den mulighed, må man forvente at åbne op for individuel sagsbehandling for at kunne holde sine argumenter oppe.

Karantænehotel bør være sidste udvej og bør i øvrigt slet ikke have så høj en egen betaling, hvis NOGEN egenbetaling overhovedet. Det skaber og tydeliggør sociale uligheder i samfundet. Kun "eliten" kan komme hjem, for de har råd. På den måde skelner man allerede dér mellem sine landsmænd, og det er grimt...

Jeg tror, regeringen må lægge stoltheden til side, erkende sine fejl i denne forbindelse og lave reglerne om. Særligt for at få genoprettet folkets tillid til regeringen.
Der må hurtigt prioriteres ressourcer til at sagsbehandle individuelt, så folk kan komme hjem til jul. Mange har ikke set hinanden siden sidste jul eller siden foråret, meget er sket i mange menneskers liv i mellemtiden, kære går bort, barndomshjem bliver solgt osv. Selvom corona hærger, går livet stadig sin gang, og mennesker har brug for hinanden. Det gælder for både studenter og arbejdstagere.