Latjkoe Noerhte-Fovsen siidan jïh Roan Vinden gaskem
Preassadieđáhus | Almmustahtton: 22.03.2024 | Energiijadepartemeanta
Noerhte-Fovsen siida jïh Roan Vind leah liktemisnie latjkeme. Dïhte girvene latjkoe galka viehkiehtidh båatsoen guhkiebasse evtiedimmiem gorredidh, nåake heaptojde gïehteldimmide giehpiedidh, jïh våaromem vedtedh dan båetije aejkien kultuvredarjoemasse Noerhte-Fovsen siidasne aktene boelveperspektijvesne.
– Daate leevles jïh gïerve aamhtese orreme, joekoen dejtie fuelhkide mah båatsojne barka Fovsenisnie. Manne geerjene ihke dah guejmieh leah seamadamme akten båetijen aejkien sjïehtedamme vuekien bïjre mij båatsoen reaktah gorrede. Dïhte latjkoe dej guejmiej gaskem sjïehteladta ihke aaj orre boelvh maehtieh nuepide vuejnedh båatsojne guhkiebasse barkedh, energiministere Terje Aasland jeahta.
Voerhtjen 2023 dle Energidepartemente skraejriem veelti akten liktemeprosessese guejmiej gaskem, juktie aamhtesem loetedh. Rïjhkeliktije Mats Ruland lij liktemen åejvie digkiereakta-dåapmere Hanne Sofie Bjelland jïh båatsoeburrie Tom Kristian Lifjell ektine. Daate prosesse lea daelie aktem latjkoem åådtjeme guejmiej gaskem Noerhte-Fovsenisnie.
Dah guejmieh leah sïemes latjkoe gorrede båatsoen reaktah artihkele 27 mietie EN:n konvensjovnesne sivijle jïh politihkeles reaktaj bïjre.
Latjkoen mietie mij lea dorjesovveme guejmiej gaskem, dle departementen vuarjasjimmien mietie ij leah naan fåantoe aelkedh konsesjovnenænnoestimmiem jarkelidh Roan bïegkefaamoevïerhkese. Departemeente dan åvteste raereste ij jarkelimmieaamhtesinie vijriesåbpoe barkh.
Latjkoen sisvege
Seammalaakan goh latjkosne Åarjel-Fovsenisnie mij jåvli åvtelen dorjesovvi, dle sjïehteladta ihke Noerhte-Fovsen siida edtja maehtedh aktem lissieareaalem daelviegåatoemasse nuhtjedh Fovsen-Njaarken sïjten ålkolen. Energidepartemeente lea joe aktine salkehtimmieprosessine nïerhkeme juktie potensijelle areaalh identifijeeredh mah leah latjkoen mietie Åarjel-Fovsenisnie.
Salkehtimmie vijriesåbpoe edtja aaj dajvh Noerhte-Fovsenisnie feerhmedh. Åssjaldahke lea akte areaale edtja maehtedh åtnose vaaltasovvedh Noerhte-Fovsen siideste daelvien 2026/2027 .
Noerhte-Fovsen siida jååhkesje Roan Vind luhpiem åådtje jåerhkedh dajvem Roanesne bïegkefaamoedorjemasse nuhtjedh konsesjovneboelhken minngiegietjesne. Konsesjovneaejkien galhkoven mænngan lea latjkoem dorjeme ihke Noerhte-Fovsen Siida vetoreaktam åådtje bïegkefaamoetseegkeldahken vijriesåbpoe gïehteldæmman. Daate sæjhta jiehtedh reaktaaajhterh eah maehtieh konsesjovnen guhkiedimmien jallh orrestimmien bïjre syökedh, bielelen Noerhte-Fovsen siida lea dam jååhkesjamme. Seamma aejkien dle Roan Vind åeliedimmiem åtna jïjnjh beetnehvierhtieh læjkodh mah edtjieh råajvarimmide årrodh båatsose Noerhte-Fovsen siidesne.
Råajvarimmieh båatsose
Fovsen-aamhtesisnie lea neebnesovveme goh akte biehkie vuarjasjimmesne åarjelsaemien kultuvre lea joekoen prååsehke. Dah guejmieh dennie Noerhte-Fovsen latjkosne leah daan sjïekenisnie staatem haasteme viehkiehtidh åarjelsaemien kultuvrefoentem tseegkedh. Goh guhkiebasse barkoe daestie dle reerenasse sæjhta nasjonaalebudsjedtesne jaapan 2024 raeriestidh, aktem dåarjoem 5 millijovnh kråvnine akten aejkien juktie åarjelsaemien kultuvrefoentem tseegkedh .
Reerenasse lea aarebi bieljelamme ulmie lea beetnehveahkam bïejedh mij lea seamma goh 0,2 øre/kWh bïegkefaamoedorjemasseste, voenges ulmide goh eatneme, båatsoe jïh mejtie aaj jeatjah ulmide mah ryöktesth leah areaaleåtnoste baajnehtamme. Revideereme nasjonaalebudsjedten sjïekenisnie 2024 dle reerenasse sæjhta, daan öörnegen sisnjelen, raeriestidh gusnie akte bïegkefaamoeprosjekte nåake konsekvensh båatsose sjugnede, akte låhkoe aarvoesjugniedimmeste mij lea seamma goh 0,1 øre/kWh, edtja ryöktesth båatsose juhtedh. Daate sæjhta maehtedh dam ekonomeles tsiehkiem båatsose Fovsenisnie sagki nænnobe darjodh, lissine dam kompensasjovnem mij latjkosne guejmiej gaskem sjædta.
Goeven 2023 Åarjel-Fovsen siidan jïh Fosen Vinden gaskem liktemisnie latjkeme.